Hop til indhold

Om mig

Først røg jobbet, så skred kæresten og sidst men ikke mindst lagde en virus mig ned det meste af januar måned. Ku det blive meget værre?!!

Job- og kæresteløs og storhostende som en sæl, besluttede jeg mig for, at det ville jeg saftsusme ikke finde mig i. Et eller andet måtte ske!!

Det blev i første omgang til en kostomlægning. Ud med sukker, gluten og mælkprodukter (ikke sådan totalt fanatisk, bare i meget mindre grad end tidligere) og ind med sunde madvaner. Det handlede ikke så meget om at tabe mig, men bare om at blive sundere, stærkere og få mere energi og overskud.

Hovsa – det tør nok siges, at jeg både fik humør, energi og overskud tilbage på kontoen. Så meget at folk omkring mig ligefrem siger det smitter af på dem. Som ekstra bonus er jeg blevet 6 kilo lettere og er begyndt at kunne trylle i et køkken.

Og som om det ikke var nok, er jeg oven i købet begyndt at se min tilværelse som arbejds-søgende fattigrøv i et helt nyt lys. Ja, pengepungen er flad og ja, finanskrisen kradser og arbejdsgiverne skriger ikke ligefrem efter en cand. mag. i medievidenskab. Men hvorfor ikke prøve at få det bedste ud af situationen?

Nu er der gået sport i at få økonomien til at hænge sammen, gå på tilbudsjagt og forkæle mig selv med gode oplevelser.

Hvis det samtidig er noget, der kan inspirere andre, begynder det for alvor at give mening.

Det er hensigten med bloggen her.

 

 

 

 

Èn kommentar leave one →
  1. Gitte permalink
    august 27, 2009 10:46 am

    Hej,
    kom ved en tilfældighed ind på din blog, da jeg søgte efter kernesunde madvarer.
    Måtte bare lige skrive en kommentar til dig, da jeg blev glædelig overrasket over at finde et menneske der følger den samme opskrift i livet som jeg selv.
    Fortsat held og lykke her i livet.
    Gitte:-)

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.