Jagten på en gratis ferie
Hvad stiller en vaskeægte fattigrøv op, hvis eventyrlysten og længslen efter mere eksotiske himmelstrøg eller bare gedigen luftforandring for alvor bider sig fast?
Det spørgsmål er begyndt at rumstere i mit hovede. Derfor har jeg besluttet at gøre jagten på en gratis – eller næsten gratis – ferie til et tema her på bloggen. I løbet af det næste stykke tid vil jeg researche helt vildt på alt fra homeswat til hitchhiking og hvad der ligger der imellem – og selvfølgelig dele mine erfaringer med jer kære fattigrøvskollegaer. Jeg håber, at I vil kaste jer ind i kampen og komme med jeres tips og inputs til, hvordan man slipper næsten gratis fra at få stillet sin rejselyst.
Det første tip kommer allerede her, for dem der bor i københavnsområdet:
Cph Rentals skriver nemlig, at du kan tjene mellem 6.000 – 12.000 kroner ved at leje din lejlighed ud under klimatopmødet 6.-18. december. Hvis man har mulighed for det, vil det jo være oplagt at suse afsted på ferie for de håndører og lade en eller anden embedsmand/kvinde passe godt på din lejlighed imens. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at undersøge de nærmere detaljer, men vender tilbage snarest muligt.
Har flere gange overvejet vandre- eller cykelferie på Hærvejen, overnatninger i medbragt telt eller shelter. Eller Ødemarkscamping (=primitiv camping) i Sverige. Min søn siger, at det må jeg vente ned til han er flyttet hjemmefra – eller ikke gider tage med mig på ferie mere. Og det er nok ved at være nu, han er lige blevet 18…
Ellers kan jeg godt lide ideen: Man får slappet af, kommer væk fra det hele – og møder mennesker, man ellers ikke ville have mødt. Er det ikke det, man skal bruge en ferie til?
Det er muligvis oven i købet billigere end at blive hjemme…
Jeg har i mine yngre dage blaffet rigtig meget. Både alene og sammen med en veninde. Når nogen stopper, spørger jeg hvor de skal hen. Så får jeg lige et indblik i, hvad det er for en type, der er stoppet op. Kan jeg ikke lide typen, så skal jeg i alle fald ikke samme sted hen, som han skal
Utrolig nok, har jeg ofte haft godt held med gratis overnatninger. Mennesker, som har åbnet deres hjem til en fremmed – uden at forvente noget igen. Jeg har aldrig bedt om at få lov at overnatte. Det er dem, jeg har kørt med eller har mødt de steder jeg kom frem, som har tilbudt overnatningen .
Jeg ved godt i disse tider er det mistroen der hersker, men min tro på det gode i mennesket blev godt opbygget i den periode!